-Bryd tabu

-Centraliser udgiften til familie behandling og anbringelser

-Slut med “familie-rabat”

Jeg mener, at vold i familien er det stille tabu. Stille fordi familierne ofte lukker sig om problemet. Det er en ret naturlig reaktion for en voldsramt familie. Mange gange ville problemerne kunne afhjælpes tidligt i forløbet, hvis bare familien havde modet til at bede om hjælp.

I nogle familier opstår volden først, når parforholdet lakker mod enden. Her er det vigtigt at få spottet mistrivsel ved forældrene. Vi må aldrig lade hensynet til forældrene gøre, at et barn mister livet fordi mor eller far mister styringen ved samlivets ophør. Hvert eneste år dør der børn, som en konsekvens af samlivsophør, hvor en af forældrene vælger at slå deres børn ihjel. Bare ét barn er et barn for meget. Dette er det absolut værste en forælder kan opleve.

Psykisk vold er også en væsentlig faktor, når vi snakker om vold i familien. Psykisk vold giver ikke fysiske mærker, men det giver ar på sjælen, som måske aldrig forsvinder, både for den som udsættes for den, men også for dem der overværer den.

Jeg mener at vi bør have ensrettet både hjælp og evt. anbringelsesvilkår. Det må aldrig have betydning hvilken kommune du bor i, hvis dine børn er i mistrivsel. Pengene bør fordeles centralt, så det ikke er kommunens økonomi der styrer hvilken hjælp familien tilbydes. På denne måde kommer vi også problemet med nomade – familier til livs.

Desværre har jeg selv haft dette problem helt tæt inde på livet, efter at have levet en del år i et voldeligt forhold. Mange siger ”hvorfor går du ikke bare”, men der er så mange mekanismer i et sådant forhold, at det ikke er noget man bare gør. Ofte er den voldsramte mentalt knækket, eller bliver konstant truet med både det ene og det andet. I samme forbindelse måtte jeg tage den tunge beslutning at anbringe mine børn i en kort periode, for at få ro på situationen, uden de tog yderligere skade.

Problemet kan være i alle familier, uanset samfundslag eller etnicitet, men undersøgelser viser at der er en overrepræsentation i familier af ikke vestlig herkomst. Netop her kan det være meget svært at opdage problemet, da mange af kvinderne kun har overfladisk eller slet ingen berøring med de offentlige myndigheder, uden mandens tilstedeværelse.

Hjemmet bør være det mest trygge sted, for både børn og voksne. Derfor er svigtet så meget større, når volden begås i hjemmet. Jeg mener vi skal droppe “familie-rabatten”, da netop vores familie bør være de sidste til at gøre nogen fortræd.

Se mere under udlændinge og socialpolitik.